8 tips til at fremhæve din erhvervserfaring på dit CV

Så er tiden inde til at udarbejde dit CV og komme tilbage til arbejdsmarkedet. Men hvordan sikrer du dig, at rekruttørerne vil lægge mærke til netop dit CV i den lange række af ansøgninger?

Det gør du ved at opremse din erhvervserfaring og dine færdigheder på CV’et så præcist, tydeligt og konsist som muligt på en læservenlig måde.

Du har muligvis mange års erhvervserfaring og er perfekt til stillingen, men hvis dit CV er for ordrigt eller kompliceret, bliver det frasorteret.

Rekruttører bruger ikke mere end nogle få minutter på at scanne hver ansøgning, og det er uanset om det er et bureau eller internt.

Det betyder, at det er op til dig at sikre, at dit CV skiller sig ud, og at det er dig, der får interviewet. Udover at bruge en professionel CV-skabelon er det indholdet af dit CV, der afgør, hvorvidt du bliver inviteret til samtale.

Derfor får du her 8 tips til, hvordan du angiver din erhvervserfaring og udarbejder et effektivt CV.

Opret dit professionelle CV nu

CV-eksempel - Erhvervserfaring på dit CV

CV eksempel - Erhvervserfaring på dit CV

Download dette CV-eksempel til erhvervserfaring som pdf

1. Start med dit seneste eller det mest relevante job

Arbejdsgivere vil gerne vide, hvilken erhvervserfaring du senest har haft, der har relevans for stillingen. Derfor skal du starte med dit nuværende eller seneste job og derpå de tidligere. Fokusér på de ansvarsområder, der er nævnt i stillingsbeskrivelsen og udelad dét, der ikke er relevant.

Det er kun sjældent, at du kan vælge ikke at starte med din seneste erhvervserfaring på CV’et. Hvis du f.eks. er nyuddannet, og dit studiejob er din seneste erhvervserfaring, men du tidligere har haft et praktikforløb, der er mere relevant for den potentielle arbejdsgiver.

Tip: hvis du ikke har nogen erhvervserfaring, så angiv efteruddannelse og uddannelse, og angiv dit højeste uddannelsesniveau på dit CV. Du kan også angive hobbies og interesser, hvis de har relevans for stillingen. Du skal dog ikke angive uddannelse på folkeskoleniveau.

2. Brug korte og skarpe tekster til at fange læserens opmærksomhed

Du skal sørge for, at dit CV er både let at læse og informativt. Undgå lange sætninger og angiv erhvervserfaring som punktopstillinger. Udvælg nøgleord fra stillingsopslaget, der matcher din erhvervserfaring, og tilpas din formulering, så der er overensstemmelse mellem din erhvervserfaring og nøgleordene fra stillingsopslaget.

3. Fokusér på, hvad du rent faktisk kan, der vil være til fordel for arbejdsgiveren

Angiv den viden, du har tilegnet dig, og de færdigheder du har udviklet samt kompetencer, opnåede resultater og dokumentérbart ansvar. Tilpas det til dét job, du søger, og skriv det på en måde, der skiller sig ud. Du skal overveje det følgende: hvis din arbejdsgiver beder om referencer fra tidligere arbejdsgivere, vil de så kunne bekræfte, at du har angivet din erhvervserfaring præcist på CV’et?

4. Korte sætninger og punktopstillinger er absolut nødvendige

Korte sætninger er læservenlige og formidler din relevante erhvervserfaring præcist på CV’et. Punktopstillinger giver gode mellemrum mellem sætninger, og organiserer oplysningerne. Du skal sørge for ikke at putte flere sætninger ind i et enkelt punkt i en punktopstilling. I stedet skal du angive de relevante oplysninger og sikre dig, at alle irrelevante oplysninger er udeladt.

5. Fremhæv de relevante erhvervserfaringer

Når du angiver din erhvervserfaring, skal du organisere oplysningerne, så de matcher ansvarsområderne i stillingsopslaget. Du skal sørge for, at den relevante erhvervserfaring er fremhævet på dit CV. Du kan kort angive andre erfaringer længere nede eller helt udelade dem, hvis de ingen relevans har.

6. Tilpas dine stillingsbetegnelser, så de matcher stillingsopslaget

De fleste stillinger har flere stillingsbetegnelser afhængigt af virksomheden, så tilpas dine stillingsbetegnelser, men sørg for, at du ikke giver et misvisende billede. Dette er afgørende for at slippe igennem software til at analysere CV’er, der leder efter specifikke nøgleord og automatisk afviser alle ansøgninger, der ikke indeholder dem.

For eksempel kaldes servitrice også tjener eller smørrebrødsjomfru. Når du sørger for at bruge den potentielle arbejdsgivers termer, vil de derfor umiddelbart kunne genkende dine erhvervserfaringer.

7. Sørg for, at der er sammenhæng mellem dit profilsammendrag og dit CV

Alle effektive CV’er indledes med et kort profilsammendrag. Du skal kort nævne væsentlig erhvervserfaring i dette sammendrag, og derpå underbygge det med oplysningerne på dit CV. Hvis en rekruttør imponeres af dit profilsammendrag, vil de læse videre. Det er derfor afgørende, at de finder oplysninger, der understøtter det i CV’et. Husk at medtage præstationer, der har relevans for din erhvervserfaring, hvis du har sådanne.

8. Medtag oplysninger om imponerende resultater og fremragende præstationer

Det drejer sig ikke kun om at udføre jobbet – men også om at angive resultater og præstationer, der er overstiger forventningerne. Medtag oplysninger om situationen, hvad du gjorde, og hvilke resultater du opnåede. Du skal kun medtage oplysninger, der kan verificeres. Hvis du ikke har nogle større præstationer endnu, er det også ok, da det ikke er afgørende for at få et interview.

Opret dit professionelle CV nu

Ryd op i din erhvervserfaring, før du skriver dit CV

Du kan spare tid, hvis du laver en løs kladde med din erhvervserfaring. Angiv dit nuværende og alle dine tidligere ansvarsområder og sammenlign dem med stillingsopslaget. Det er kun de væsentlige ting fra den løse kladde, der skal overføres til dit CV – resten skal du udelade. Organisér dine ansvarsområder for hver stilling, så den mest relevante står øverst.

Brug denne hurtige tjekliste:

  • Beskriv kort hvert ansvarsområde og fokusér på de væsentlige oplysninger
  • Angiv færdigheder og kompetencer, du har brugt og tilegnet dig, for hver stilling
  • Medtag fremragende præstationer dér, hvor det er relevant
  • Start hvert job med en kort beskrivelse af din stilling
  • Medtag kurser fra arbejdsstedet

Der er et hul i mit CV – hvad skal jeg gøre?

Du skal ikke gå i panik – der er måder til at sørge for, at det ikke sætter dit CV i et dårligt lys.

Mange personer har huller i deres CV af utrolig mange forskellige årsager. Nogle gange har de brugt tid på børn eller passet familiemedlemmer. Andre gange har de rejst meget eller har blot taget et sabbatår. Det er imidlertid ikke noget, der vil forhindre dig i at blive ansat.

Hvis det kun drejer sig om nogle få måneder, kan du komme udenom det ved kun at angive årstal for hvert job i stedet for både måned og år. Hvis du ikke har haft arbejde i et år eller længere kan du lade datoerne være på CV’et og kort forklare hullet i din ansøgning.

Hvis din erhvervserfaring på dit CV matcher stillingen, er det usandsynligt, at rekruttøren ikke kontakter dig. Når de kontakter dig, kan du kort forklare hullet i dit CV.

Jeg har tidligere haft et bijob – skal jeg angive det?

Alt på dit CV skal have relevans for den stilling, du søger. Hvis dit bijob omfattede færdigheder og erfaringer, der er angivet i stillingsopslaget, så medtag det – ellers skal du udelade det.

Når du i forvejen har en rimelig mængde erfaring, er bijobs ikke relevante medmindre du har tilegnet dig værdifulde færdigheder. Hvis du på et tidspunkt havde deltidsarbejde som tjener, og du nu vil søge en stilling som restaurantchef, så medtag det. Det viser, at du altid har haft en interesse i restaurationsbranchen.

Hvis du kun har lidt eller slet ingen erhvervserfaring, er det bedst at angive alle bijobs på dit CV for at vise, at du har erfaring fra en arbejdsplads. Selv om erhvervserfaringen ikke matcher stillingsopslaget, er der strukturer og regler vi tilegner os på en arbejdsplads.

Opret dit professionelle CV nu

Afrunding

Din uddannelse, dine færdigheder og erhvervserfaring er afgørende på dit CV, når det drejer sig om at blive ansat, men som en begyndelse betyder det lige så meget, hvordan du præsenterer det.

Det gælder især nu, hvor de fleste ansøgninger screenes af software, der analyserer dem. Dit CV må ikke være en langtrukken historie – det skal være et kort, skarpt, professionelt dokument, der fremhæver dine færdigheder.

Ellers får du ikke et interview, og du bliver ikke ansat.

Relaterede artikler

Mere end 112.872 brugere har allerede oprettet deres CV

Med CVmaker kan du nemt og hurtigt oprette et iøjnefaldende og professionelt CV på kun 15 minutter.

Opret dit CV

Du har 65% større chance for at få et job.